de to høns bliver mindre og mindre en del af klassen, hvilket tidligere fuldstændig var noget de selv valgte

MEN... i går, hvor vi var få inde i klassen, kæftede den ene høne op i spisepausen over et åbent vindue og Maria blev virkelig træt af deres pis, så hun sagde at hun ikke gad finde sig i den måde hun taler til folk på, hvorefter hønen sagde 'kælling', da begge høns gik ud fra klassen

da de andre piger så kom tilbage fortalte vi hvad der var sket og nu virker det som om alle bare har fået nok af deres pis, selv nogen af de sødest piger i klassen, der ellers stadig har forsøgt at tale godt med dem

det er så underligt, især fordi at jeg kan mærke hvor vred jeg er blevet på dem, sammenlignet med hvordan jeg havde det tidligere

det vildeste jeg føler for dem nu, det er en voldsom frustation, fordi der er den her tension i klassen og der sker bare ikke mere end det, hvilket irriterer mig groft

troede aldrig jeg skulle føle mig som en bitch, og da slet ikke have det fint med det

men synes bare jeg har prøvet så meget, også sammen med de andre piger, men det er så tydeligt at de ikke gider have noget med os at gøre

amen virkelig, man skulle tro vi var tilbage i 4. klasse

og tror måske de har hevet det hele så langt ud, at de ikke rigtig ser nogen vej tilbage

er virkelig glad for at jeg ikke savner dem på samme måde mere, og tror det især er fordi der nu er gået så lang tid at mit venskab med dem virker så fjernt at jeg ikke kan savne det

samtidig med at jeg føler mig en del af gruppen af de andre piger nu, selvom det nok ikke kan nå at blive lige så tæt som det med de to høns

men det er der ikke noget at gøre ved, og jeg må bare sørge for at få det bedste ud af det jeg har u v u